Hesteterapi-sofia-petersen

Hesteterapi

– EN VEJ TIL INDSIGT OG FORANDRING

Hesteassisteret terapi er en unik form for terapi, hvor du på en enkel og konkret måde får mulighed for at blive bevidst om din måde at være i verden på, hvordan du har det med dig selv og din relation til andre. Samtidig får du hjælp til at finde dine ressourcer som forudsætning for at skabe forandring, der hvor du ønsker det.

Terapien tager udgangspunkt i det, du gerne vil have hjælp til og vi veksler imellem samvær med hesten og samtale om det, du oplever.

Samværet med hesten er i høj grad nonverbal kontakt, altså gennem kropssproget. Dette hjælper dig til at genskabe kontakten til dig selv. Jeg hjælper dig til at få sat ord på det, du sanser, føler og tænker i mødet med hesten samt drage en parallel til din dagligdag og afprøve nye måder at handle på.

Hesteterapi giver dig mulighed for f.eks. at arbejde med:

  • Nærvær og fokusering
  • Selvfølelse
  • Samhørighed og nærhed
  • Klar kommunikation
  • Kropsbevidsthed

Kvaliteter som styrker dig og din relation til andre mennesker.

Min erfaring er at denne terapiform er bredt favnende. Den er for dig, som har brug for inspiration til din personlige udvikling og for dig, som står i konkrete vanskeligheder i dit liv.

Kendskab til heste er ingen forudsætning.